Ungdomsuddannelsesreform skaber debat om unges fremtid

Den nye reform af ungdomsuddannelserne, som blandt andet indebærer afskaffelsen af 10. klasse og et hævet karakterkrav til stx og hhx, har skabt debat på Christiansborg. Regeringen, SF og Dansk Folkeparti står bag aftalen, mens blandt andre Enhedslisten og De Konservative kritiserer den.

Reformen indfører en ny uddannelse, epx-gymnasiet, der er erhvervs- og professionsrettet og skal være en praktisk orienteret vej for unge. Adgangskravet til epx bliver en bestået afgangseksamen, mens adgangskravet til de almene gymnasier hæves fra karakteren 5 til 6. Kritikere mener, at ændringerne vil øge presset på unge og ramme socialt skævt, især fordi 10. klasse ofte fungerer som et pusterum for mange.

Reformens støtter fremhæver, at den nye struktur skal tilpasse uddannelserne til unges forskellige interesser og kompetencer, men modstandere frygter negative konsekvenser for de svagest stillede.

Faktaboks

• Hovedpunkter i reformen:
  
  
  
  • Afskaffelse af 10. klasse.
  • Ny epx-uddannelse fra 2030.
  • Adgangskrav til stx og hhx hæves til 6.
  
  
• Formål: Skabe mere målrettede uddannelser.
• Kritik: Øget pres på unge og social skævhed.
• Implementering: Reformen starter gradvist frem mod 2030.